I dette makkerforløb arbejder en ældre ordblind elev sammen med en yngre ordblind elev.
I løbet af 8 lektioner vil der ske en indføring i de basale funktioner i AppWriter. Forløbet er til gavn for begge elever.
Den yngre elev kommer godt i gang og den ældre elev får finpudset sine kompetencer og bliver klar til større udfordringer i udskolingen.
Læsevejlederen eller skolens LST-ressourceperson vil være en central voksen, der repeterer med/oplærer den ældre elev (4 lektioner), samt overvåger at alt foregår på en positiv og forsvarlig måde.
Forløbet vil desuden være en stor hjælp for alle lærere i alle fag.