Alle unge har vigtige ressourcer og kompetencer, men nogle unge skal støttes i at opdage og opdyrke deres ressourcer.
Den individuelle vejledningsindsats skal være med til at give de unge, som har brug for en hånd i ryggen en særlig vejledningsindsats.
Vejledningen tilrettelægges og prioriteres i forhold til den enkelte unges behov og forudsætninger. Individuelle samtaler med uddannelsesvejleder giver den enkelte unge mulighed for at sætte ord på personlige overvejelser, snakke om interesser og drømme, dele tvivl og få konkrete råd om, hvordan de kan navigere i valgprocessen frem mod overgangen til ungdomsuddannelse.
Læs mere i "Den Sammenhængende plan" s. 12.
Tilbuddet om en særlig individuel vejledningsindsats starter i 8. klasse.
Standpunktskarakterer, der ved et gennemsnit på under 2,5 bruges som en indikator på, at eleven måske ikke har forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig er der opmærksomhed på, om der skal gives en differentieret skoleindsats for, at eleven opnår de nødvendige karakterer.
Fravær, der ved mere end 15 pct. bruges som en indikator på, at sygdom, mistrivsel og/eller demotivation kan gøre det vanskeligt at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Andre forhold der kan indikere, at eleven har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en uddannelse.
I 9. og 10. klasse gælder det for
Erhvervsuddannelse, at gennemsnittet af standpunktskarakterer for hvert af fagene dansk og matematik er på mindst 2,0 samt have bestået folkeskolens afgangsprøve.
For de 3-årige gymnasiale uddannelser er karakterkravet 5,0 i gennemsnit af alle standpunktskarakterer
For HF er det 4,0.
Læs mere i "Den Sammenhængende plan" s. 12.
Der oprettes en vejlednings- og uddannelsesplan for de unge, som har en særlig individuel vejlendingsindsats.
Vejlednings- og uddannelsesplanen kan ses på ung.unoung.dk under dokumenter.