Studievalgsportfolio skal vedhæftes, når du søger det, du skal efter 9. klasse.
Der er to grunde til at den skal vedhæftes:
· 1) Den kommende skole kan få et indtryk af, hvem du er
· 2) Udfyldelsen sætter tanker i gang hos dig – hvorfor vælger du, som du gør.
ALLE skal vedhæfte studievalgsportfolio, uanset hvad man skal efter 9. klasse.
Der er ikke noget rigtig eller forkert at skrive. Du skal ikke skrive en ”roman” ved hvert spørgsmål.
Men beskriv ganske kort dine overvejelser.
HUSK AT GEMME UNDERVEJS.
Når du er færdig med at udfylde, så få dine forældre til at læse den igennem.
Gem til sidst portfolioen som pdf – og vedhæft den til din ansøgning på optagelse.dk
Adgang til UNG:UNOUNG.DK
Log ind med dit unilog-in på ung.unoung.dk --> Klik på "Opret dokument" nederst på forsiden og vælg studievalgsportfolio
Portfolien er opdelt i 5 afsnit. Den første del tager længst tid.
Det kan være svært at finde på, hvad man skal skrive. Her kan du finde inspiration:
Intro til ungdomsuddannelse.
Hvilke 2 kurser/skoler var du på?
Hvad var det bedste begge steder?
Hvad var knap så godt begge steder?
Oplevede du nogle fag, som fylder meget på uddannelsen, og som du syntes, var spændende?
Hvad blev du præsenteret for?
Nævn mindst to ting, du husker.
Brobygning (hvis du var afsted i 9./10. klasse).
Samme som introkurserne
Uddannelsesaften/ åbent hus:
Hvad fandt du ud af?
Hvad fortalte de?
Virksomhedsbesøg sammen med klassen – spørg din lærer, hvor I har været, hvis du er i tvivl.
Hvad fandt du ud af, da du/I var afsted?
Hvilke forskellige job var der i virksomheden?
Prøv at komme med eksempler på arbejdsopgaver, som du oplevede.
Hvad oplever du, at man skal være god til for at være ansat her, og hvordan rammer det dig, dine styrker og interesser
Erhvervspraktik.
Fortæl om praktikken både i 8. og 9. klasse.
Hvor var du?
Hvad var godt?
Hvilke forskellige jobs er der i virksomheden? Hvad lavede du?
Undervisning i uddannelse og job.
Spørg din lærer, hvilke forløb I har haft, hvis du ikke kan huske det. Hvad lærte du?
Måske har I arbejdet med nogle emner i undervisningen, som har noget at gøre med job og uddannelse?
Det kunne eksempelvis være noget om arbejdsmarkedet i samfundsfag, robotter i fysik/kemi, skolens energiudgifter i matematik, reklameproduktion i dansk eller noget helt andet.
Hvilke emner har mon optaget dig - og på en eller anden måde været med til at påvirke dig i en retning?
Individuel og/eller kollektiv vejledning.
Hvad lærte du, da UU - vejlederen var i klassen. Måske han/hun fortalte om Skills, introkurser, uddannelsessystemet, praktik…?
Har du måske haft en personlig samtale med en UU - vejleder, hvad talte I om? Har du haft kontakt med en e-vejleder på ug.dk og hvorfor?
UddannelsesGuiden = ug.dk.
Du har lært at bruge forskellige værktøjer (fx jobkompasset, mine styrker, min gymnasievej).
Har du brugt disse værktøjer? Hvilke og til hvad? Hvad fandt du ud af?
Forløb og aktiviteter i den åbne skole – spørg din lærer, hvad I har deltaget i.
Det kunne fx være Hop IN i 7. klasse eller Skills i 8. klasse.
Hvad oplevede du? Hvad lærte du?
Projektopgave i 9. klasse.
Hvad skrev du om?
Kunne du bruge noget fra projektopgaven i forbindelse med uddannelse og job?
Valgfalg.
Hvilke valgfag har du haft?
Hvorfor valgte du netop dem?
Hvad er du glad for at arbejde med i skolen og hvorfor
Hvordan har du det med at gå i skole?
Hvilke fag kan du bedst lide, hvorfor? Hvordan kan du bedst lide at arbejde eller få undervisning? (fx gruppearbejde, at læreren fortæller, at lære mens du laver det samtidig i fx ’værksteder’, projektopgaver…)
Styrker – er ikke nødvendigvis hvad du er god til, men i lige så høj grad, hvad der styrker dig at lave/gøre.
Hvilke sider af dig selv bruger du, når du bliver optaget af en aktivitet?
Så hvad er det egentlig, der får dig til at være interesseret/gør dig god til bestemte ting?
Hvis du tidligere har arbejdet med styrker, så tænk tilbage, hvis ikke du fik skrevet ned.
Du kan prøve værktøjet ”Mine Styrker” på ug.dk og blive inspireret.
Arbejdsindsats i skolen
Laver du dine lektier?
Er du aktiv i timerne? I gruppearbejdet?
Hvad bliver du motiveret af i skolen?
Hvad betyder mest for dig på din skole?
Hvilke fag har du mest lyst til at deltage i i skolen?
Hvilke arbejdsformer synes du om (fx tavleundervisning, selvstændigt arbejde, gruppearbejde)?
Hvad bliver du motiveret af i fritiden?
Hvad kan du godt lide at lave, når du har fri? Går du til en sport? Gamer du? Ser du venner? Ungdomsskolen?
Arbejde i fremtiden.
Har du gjort dig tanker om, hvad du MÅSKE gerne vil i fremtiden?
Skal det være stillesiddende, udendørs, have noget med andre mennesker at gøre, noget med håndværk?
Noget med mennesker
Noget med natur og dyr
Noget med miljø
Noget med business
Noget med action
Noget med hænderne
Noget med design og kreativitet
Noget med viden og analyse
Noget med håndværk
Noget med kommunikation
Noget med økonomi
Noget med IT og teknik
Noget med mad
Noget med sundhed
Noget med...?
Hvad skal der til, for at det kan lade sig gøre?
Skal du øve dig i at møde til tiden, blive bedre til at fokusere i skolen, tage en bestemt uddannelse, have god fysik, blive bedre til matematik…?
Kort sagt: Hvilke personlige og faglige kompetencer har du brug for at have fokus på - og hvad vil du helt konkret gøre for at komme i mål med det
Skolerne vil gerne høre om alle de steder, du har overvejet, kunne være interessant for dig.
Så sæt X alle de steder, du har overvejet. Også selvom det ikke er det, du ender med at søge.
Ud fra alt det du ved om de forskellige uddannelser, så skal du her beskrive, hvad du oplever som fordele og ulemper ved denne uddannelsesretning.
Hvad er vigtig for dig?
Det handler både om det faglige og det sociale.
Transporttid - betyder det mon noget?
Mange/få lektier?
Bestemte fag?
Hvilke forventninger har du?
Hvilke forventninger har du til dig selv, til skolen?
Hvordan tror/håber du, din hverdag bliver?
Noget du kunne blive bedre til?
Det kan både være fagligt, personligt eller socialt.
det kan også være ting som at blive bedre til at:
Være mere åben og møde nye mennsker
Planlægge
Holde fokus
Tage ansvar
Strukturere skolearbejdet
Være mere mundtlig aktiv i undervisningen
...og meget andet...