Formål med studievalgsportfolio:
Formålet med studievalgsportfolio er at give eleverne et solidt og sikkert grundlag for at foretage valg af ungdomsuddannelse efter grundskolen.
Det er endvidere et formål at skabe kontinuitet og sammenhæng i den vejledning og de uddannelsesaktiviteter, der finder sted i udskolingen og i starten af ungdomsuddannelsen, så det kvalificerer elevens valg af ungdomsuddannelse.
Arbejdet med studievalgsportfolio foregår i 8., 9. og 10. klasse. Karrierelæring danner udgangspunkt for arbejdet med studievalgsportfolio, hvilket vil sige den læring, der finder sted i forhold til overvejelser, refleksioner og tanker om fremtidig uddannelse, job og karriere.
Studievalgsportfolio er at finde på ung.unoung.dk og er et redskab til at samle alle de erfaringer eleven gør sig i forbindelse med alle Uddannelse- og jobaktiviteter.
Studievalgsportfolien skal følge eleven gennem udskolingen og videre i ungdomsuddannelsesforløbet og være bindeled til fremtidigt uddannelsesvalg.
Eleverne skal løbende reflektere over de oplevelser, de har haft i forbindelse med kollektive vejledninger, praktik, besøg på virksomheder og uddannelsessteder samt i arbejdet med Uddannelse og job. Disse oplevelser og refleksioner skal noteres i elevens studievalgsportfolio.
Det er vigtigt, at eleven løbende får revideret sin studievalgsportfolien i den daglige UJ undervisning og fortsætter arbejdet frem mod valg af ungdomsuddannelse.
Hvordan:
I forbindelse med ansøgning til en ungdomsuddannelse skal eleven vedlægge en udfyldt studievalgsportfolio til uddannelsesplanen. Studievalgsportfolien indeholder elevens refleksioner om ungdomsuddannelse og elevens oplevelser af de forskellige Uddannelse- og jobaktiviteter samt undervisnings- og vejledningsforløb, de har mødt.
Hvornår:
Senest d. 1. marts i 9. eller 10. klasse afsluttes arbejdet med studievalgsportfolioen, og dokumentet overføres sammen med uddannelsesplanen via www.optagelse.dk til den ønskede ungdomsuddannelse.
Elevens opgave:
• At nedskrive deres oplevelser og refleksioner i studievalgsportfolioen efter alle Uddannelses- og jobaktiviteter.
Lærerens opgave:
• At præsentere elever for studievalgsportfolioen.
• Sørge for, at eleverne efter hver endt Uddannelse- og aktivitet får a jour ført studievalgsportfolien. Hjælp eleverne på vej ved at tage en fælles snak i klassen, - hvilke oplevelser og erfaringer har de haft med aktiviteten, således at eleverne bliver sporet ind på relevante refleksioner og får noteret dem ned i studievalgsportfolien.
• At tydeliggøre sammenhænge mellem UPV (uddannelsesparathedsvurdering), handleplaner, vejledningsplaner, Uddannelse- og jobaktiviteter og studievalgsportfolioen.
Læs om uddannelsesparathed her: Uddannelsesparat
Link til ug.dk for forældre og unge: Studievalgsportfolio