At komme i praktik og opleve en arbejdsplads er en vigtig del af elevens indsamling af viden om arbejdsmarked, uddannelse og job.
Derfor er det vigtigt, at det bliver en god oplevelse og eleven er velforberedt.
OPGAVER FØR PRAKTIK:
Opgave 1: Min praktikvirksomhed
Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad det er for en virksomhed du skal i praktik i, så du er forberedt så godt som muligt til din praktik.
Du må anvende nettet til at finde de oplysninger, du skal bruge. Langt de fleste arbejdspladser har en hjemmeside, den kan være til stor hjælp.
Herunder finder du en oversigt til, hvad du kan undersøge inden praktikken.
Spørgsmål til min praktikvirksomhed
Opgave 2: Forbered et interview
For at få mest mulig spændende viden med hjem fra praktikken, skal du forestille dig, du er på opdagelsesrejse i din praktikvirksomhed.
Du skal derfor forberede nogle spørgsmål, dvs. lave en interview-guide. Spørgsmålene kan du enten stille løbende i praktikken - eller du kan bede din praktikvært/en anden medarbejder om 10 min. til at lave et lille interview med ham/hende. Husk at spørge i god tid (gerne inden praktikken), så det kan planlægges.
Hvis du vælger at lave et interview, skal du overveje, hvordan du bedst husker svarene. Du kan optage video eller lyd (husk at spørge) eller du kan skrive ned undervejs.
Overvej også, hvordan du vil dele dine fund med klassen.
I vedhæftede dokument finder du inspiration til hvilke spørgsmål, du kan stille. Vælg de spørgsmål ud, som du synes, er de vigtigste.
UNDER PRAKTIKKEN:
For at motivere eleverne til at få så meget viden med sig som muligt fra praktikdagene, kan du stille eleverne den opgave, at de skal lave en rapport og/eller et interview med arbejdsgiver eller en medarbejder. Rapporten kan erstatte en danskopgave og rettes som sådan.
EFTERBEHANDLING AF PRAKTIKFORLØBET:
Lad eleverne videndele deres oplevelser med hinanden, - så alle får så megen ny viden om arbejde, uddannelse og arbejdsliv.
Opgave 1: Takkebrev
Du kan vælge at lade dem lave takkebrev til deres praktikvært/virksomhed. Eleverne kan give respons på hinandens breve.
Vores erfaringer er, at virksomheder er rigtig glade for at høre fra praktikanten, de oplever at deres indsats er værdsat, og mange gange er det lettere for kommende elever at få praktik ved virksomheden.
Info til eleven: "Nu har du været i praktik. Ligesom det er rart for dig at få respons på praktikken, er det rart for arbejdsgiver at få en tilbagemelding på, hvordan du har oplevet praktikken. Hvis der er nogle ting, der har været gode, er det vigtigt, at arbejdsgiver får tak for det. Hvis der er nogle ting, der kunne være bedre, kan det være godt at fortælle arbejdsgiver, så de har mulighed for at ændre det til næste gang, de får en praktikant."
Herunder finder du inspiration til et takkebrev, du kan skrive i.
Opgave 2: Praktik præsentation
Efter praktikken kan du vælge at lade eleverne præsentere deres fund for klassekammerater
Præsentationen skal indeholde:
Facts om jobbet og virksomheden
Hvilke opgaver løser man i det job ved den virksomhed?
Hvordan er arbejdstiden? - dag/aften/nat
Hvilke uddannelsesveje findes til det job?
Hvilken baggrund har din kontaktperson i virksomheden?
(Oplysninger kan også findes på www.ug.dk eller www.minfremtid.dk
Hvad synes en konkret medarbejder er det mest udfordrende ved sit arbejde? Nævn tre ting
Hvad synes en konkret medarbejder er det mest interessante ved sit arbejde? Nævn tre ting
Andet, du synes er vigtigt at fortælle
Hvordan du vil præsentere dine fund for klassen/gruppen, bestemmer du. Du kan lave et interview, du filmer og viser. Du kan lave en planche og forklare. Du kan fremlægge og fortælle for klassen. Du kan vise billeder osv.
Opgave 3: Erhvervspraktikbingo
Hvordan lader man alle komme til orde, uden at de skal fremlægge foran hele klassen?
Prøv at spille klassekammeratbingo!
Eleverne skal interviewe hinanden. Det samme navn måtte ikke gå igen to gange, så de skal altså spørge forskellige elever i klassen.
Den, der først havde udfyldt arket, havde vundet.
Derefter satte klassen sig ned, eleven. der havde vundet fortalte navnet på klassekammeraten ud fra de forskellige kategorier, så vi hørte om:
Hvem der har gået meget
Hvem der har arbejdet udenfor
Hvem der har arbejdet om aftenen osv.
Man kan naturligvis godt høre flere elevers svar
Opgave 4: Eftertanker - skriv dine refleksioner
På ung.unoung.dk kan eleverne udfylde deres refleksioner over praktikken i dokumentet 'Eftertanke'.
Dokumentet findes nederst på forsiden under "Opret dokument".